Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Sankthansaften i Kirken

Dato
Torsdag d. 23. juni 2022, kl. 17:30
Sted
Nykøbing Sj. Kirke, Holtets Plads 4, 4500 Nykøbing Sj.
Medvirkende
Sten Hartung
Pris
Gratis

Fælles musikgudstjeneste med Rørvig sogn

Vi fejrer Sankt Hans med en festlig og stemningsfuld musikgudstjeneste, hvor de to dygtige musikere Christine Raft, piano, og Ida Nørholm, cello, medvirker. Sammen vil de fremføre en række musikstykker, der udtrykker midsommerens helt særlige stemning af længsel, vemod og forventning; bl.a. Rachmaninovs fantastiske 'Vocalise'. 

Ved gudstjenesten skal vi også synge en række af midsommerens elskede sange og salmer som f.eks. 'Det dufter lysegrønt af græs' og 'En yndig og frydefuld sommertid', og så skal vi selvfølgelig høre evangeliet om Johannes Døberen, der er midtpunktet i sankthansfesten og har lagt navn til dagen. 

Gudstjenesten giver mulighed for et pusterum, inden vi hver især begiver os ud i sommerlandskabet for at samles ved sankthansbålene, der vil stå som lysende bavner langs vore kyster.