Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Gudstjeneste og clavichord

Dato
Søndag d. 12. februar 2023, kl. 14:00
Sted
Nykøbing Sj. Kirke, Holtets Plads 4, 4500 Nykøbing Sj.
Medvirkende
Sten Hartung
Pris
Gratis

Eftermiddagen begynder med en dejlig gudstjeneste i kirken, og herefter fortsætter vi til Menighedshuset, hvor den unge cembalist og clavichordist Julius Vilfred Hartung (f. 2007) giver intim-koncert på det spændende, gamle instrument clavichordet.

Julius Hartung er elev af organist og clavichordist Mads Damlund og har allerede i en del år beskæftiget sig indgående med barokmusik. Han er også elev af komponisten Daniel Fladmose. 

Koncerten i Menighedshuset opføres på hans eget clavichord, som er bygget af Dick Verwolf i Leiden i 2020 efter tysk forbillede fra anden halvdel af 1600-tallet.Ved koncerten spiller han musik af komponister som Buxtehude, Lorentz, Pachelbel, Böhm og Zinck. 

Clavichordet er et tangentinstrument, der har sine rødder i det 15. århundrede og var populært frem til begyndelsen af 1800-tallet. Det er velegnet til opførelse af barokmusik af f.eks. Bach og Buxtehude. Og det passer også eminent til musikken omkring Bach, Mozart, Haydn, den tidlige Beethoven og andre. 

Så velkommen til en dejlig eftermiddag med clavichordet i centrum.