Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

'Som himmellys, skønt af de små'

Dato
Søndag d. 19. september 2021, kl. 14:00
Sted
Holtets Plads, 4500 Nykøbing Sjælland
Medvirkende
Karin Bundgaard og Sten Hartung

- En eftermiddag med gudstjeneste samt ikoner og ortodoks teologi.

Efter gudstjenesten kl. 14.00, som forestås af Karin Bundgaard Nielsen, samles vi i Menighedshuset over en kop kaffe. Her vil sognepræst Sten Hartung fortælle om det ortodokse ikon 'Forklarelsen på bjerget',  der er en nøgle ind til Den Ortodokse Kirkes mystiske og smukke univers. 

Som Kristus skinnede på Tabor Bjerg, kan det måske også være muligt, at vi som kristne bliver som de små himmellys, der kan skinne for hinanden. Vi skal også tale lidt om Lucie Ingemanns 'Forklarelsen på bjerget', som hænger i sideskibet i Nykøbing Kirke.