Stillinger - kirkegårdsleder



Nykøbing Sjælland kirke søger ny kirkegårdsleder

Da vores nuværende kirkegårdsleder har valgt at gå på pension søger Nyk. Sj. Kirke en ny kirkegårdsleder pr. 1. august 2020.

Har du lyst til et job, hvor du kan kombinere dine evner for ledelse med masser af frisk luft og er du visionær i forhold til udviklingsmuligheder på vores kirkegårde.
Trives du med at få mennesker og samarbejde til at gro?
Kan du lide at arbejde resultatorienteret?
Er du en rutineret it-bruger med økonomisk sans?
- Så har du her chancen for at få et alsidigt job med selvstændigt ansvarsområde.

Du får ansvaret for den daglige drift af to kirkegårde i Nykøbing  Sj herunder ledelsen af et team af flere gartnere.

Det er vigtigt, at du har lyst til at arbejde med mennesker, da du i din hverdag har en bred og alsidig kontaktflade. Alt fra koordinering af dagens driftsopgaver sammen med gartnere til møder med mennesker i sorg, dialog og samarbejde med menighedsråd, præster og kirkens øvrige personale og deltagelse i udviklingen af kirkegårdenes arbejdsmiljø.


Et udsnit af de opgaver, der ligger i stillingen

Daglig ledelse og koordinering af gartnere
Afholdelse af MUS-samtaler
Udvikling af arbejdsmiljøet
Indhentning af tilbud fra leverandører
Kontraktstyring
Udvikling og vedligehold af digitalt kirkegårdskort
Kontrol og opfølgning på tidsregistreringer
Udarbejdelse af begravelsesstatistikker
Rundvisning af kirkegårdenes brugere og gæster
 

Faglige kvalifikationer

Relevant faglig uddannelse. Ansøgere, der har en uddannelse som anlægsgartner, hortonom, landskabsarkitekt eller tilsvarende vil blive foretrukket.
Indgående kendskab til personaleledelse og arbejdsmiljø
Indgående kendskab til økonomi og budget, herunder Brandsoft kirkegårdssystem og regnskabssystem.
Kendskab til folkekirken.
Kendskab til gældende regler for begravelser, bisættelser og urnenedsættelse.
Kendskab til bygningsdrift


Vi forestiller os, du har en relevant faglig og ledelsesmæssig baggrund og erfaring, gerne kombineret med indsigt i eller interesse for drift og udvikling af grønne områder.

Som person besidder du den rummelighed, gennemslagskraft og situationsfornemmelse, det kræver, både at møde mennesker i sorg, forhandle med leverandører, være i dialog med politiske interessenter og varetage den daglige ledelse af kirkegårdens team.

Stillingen er en tjenestemandsstilling, klassificeret i lønramme 30 for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken. Ansættelsesområdet er Folkekirken. Tjenestestedet er Nykøbing Sj kirkegårde, Klintevej 24, 4500 Nykøbing  Sj

Vi ser frem til at modtage din ansøgning med relevante bilag for eksempel eksamensbeviser m.m.
Ansøgningen sendes til:  7258fortrolig@sogn.dk
Ansøgningsfrist: den 23. juni 2020, ansøgninger behandles løbende.
Forventet tiltrædelse: 1 august 2020

Har man yderlige spørgsmål til stillingen er man velkommen til at kontakte:
Menighedsrådsformand Vagn Ytte Larsen på tlf. 21 78 93 83 eller
Kontaktperson Torben Hougaard Nielsen på tlf. 20 13 08 85

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den  26. juni 2020 og eventuelle andensamtaler den  30. juni 2020.

Ophavsret: